Slår du kolbøtter af begejstring over lufthavnskoder og layovers? Får du en sitren i kroppen over at skræddersy og koordinere den næste studietur for en større gruppe rejsende?

 

Hos Jysk Rejsebureau oplever vi, at rejselysten og længslen efter at komme ud og mærke verden er stor blandt grupperejsende og vi rekrutterer derfor løbende erfarne rejsekonsulenter, som kan hjælpe med at skræddersy unikke grupperejser. Vi lægger vægt på at finde inspirerende, fagligt stærke og energiske rejsekonsulenter, som kan bevare overblikket over fly-bookinger, hotelreservationer, udflugter, forsikringer og alle de andre elementer, som udgør en mindeværdig rejse.

 

Hvorfor vil du gerne arbejde sammen med os?

Jobbet som rejsekonsulent i vores grupperejseafdeling er en unik salgsstilling, som kombinerer det bedste af tre verdener: rejser, salg og kundeservice. Afdelingen består af 13 andre grupperejsekonsulenter - nogle med et par års erfaring og nogle "gamle rejserotter" med rigtigt mange års erfaring. Derudover er vi et livligt rejsehus med samlet set 55 medarbejdere på vores hovedkontor i Aarhus og en virksomhed med ca. 100 medarbejdere i alt.

 

 

Hvis vi skal starte vores fælles eventyr sammen, kan du garanteret sige "ja" til nedenstående:

  • Du har omfattende rejseerfaring - enten fra Europa eller oversøisk.
  • Du har minimum et par års erfaring med at arbejde i et rejsebureau.
  • Du bestræber dig altid på at overgå kundens forventninger både i forhold til din kommunikation, sammensætning af rejser, aktiviteter, tilbud og destinationsviden.
  • Du er resultatdrevet og trives i "sælgerrollen" - også omkring opsøgende salg.
  • Du er en holdspiller, der er fleksibel og villig til at træde til og give dine kollegaer en hånd, når det er nødvendigt.

 

Det praktiske:

  • Stillingen er som udgangspunkt altid 37 timer om ugen.
  • Erfaring fra rejsebranchen er et must og du skal have lyst til at sælge og have dialog med kunderne - desuden ser vi gerne, at du har GDS- erfaring.

 

Vi glæder os til at høre fra dig, og kontakter dig, hvis vi får en åbning, der passer til dig.

Dele links


Log på og send uopfordret ansøgning

Tilbage til Ledige stillinger