Vi vil rigtigt gerne tage imod både skole- og jobpraktikanter i Jysk Rejsebureau. Den rigtige praktikant kan komme med nye input, anderledes måder at tænke på og udfordre vores måde at anskue de daglige opgaver på.

 

Tanken om hele tiden at blive bedre er en stor del af, hvem vi er, og hvordan vi ser Jysk Rejsebureau udvikle sig. Vi søger konstant vækst - ikke blot i den økonomiske forstand, men også vækst i vores medarbejdere. Derfor har vi en kultur, der vægter samarbejde, high performance og individuel udvikling.

 

Et praktikforløb skal være lærerigt både for dig som praktikant, men også for os som virksomhed. Det betyder, at vi engagerer os meget i dit praktikforløb og du kan forvente god sparring undervejs.

 

For at vi kan sikre en stabil kvalitet i praktikforløbet, er det ikke garanteret, at vi opretter praktikpladser hvert år. Men står vi i en periode, hvor vi kan se, at vi har mulighed for at tilbyde spændende opgaver til en praktikant og vi kan køre et lærerigt forløb, så vil vi gå de uopfordrede ansøgninger igennem og kontakte de relevante kandidater.

 

Vi tager primært imod praktikanter, som ønsker at arbejde indenfor markedsføringsområdet. Praktikken foregår på vores hovedkontor i Aarhus.

 

Hvis du kan se dig selv udvikle dig indenfor dit felt sammen med os, så udfyld nedenstående spørgsmål og vedhæft din praktikansøgning.

Dele links


Log på og send uopfordret ansøgning

Tilbage til Ledige stillinger