Administrationselev i et livligt rejsehus

Som administrationselev i Jysk Rejsebureau skal du brænde for kundekontakt og service, og du skal servicere både vores kunder og vores rejsekonsulenter. Du vil være den kunderne vil møde først når de henvender sig på telefonen og din primære opgave vil være at modtage kunderne pr. telefon og dernæst sende dem videre til rette rejsekonsulent. Du vil som elev hos os tilmed få mange forskelligartede administrative opgaver, som vil være med til at understøtte rejsekonsulenternes arbejde.

 

Alt sammen selvfølgelig med support og sparring fra dine dygtige og rejseglade kolleger.

 

Arbejdsopgaver:

  • Første mand/kvinde til at tage telefonen og hjælpe kunder og kollegaer.
  • Ad hoc rejsespørgsmål fra kunderne – om f.eks. visumregler, vaccinationer, pakkelister, bagageregler mv.
  • Administrative ad hoc-opgaver
  • Kommunikation på skrift via mail til både kunder og kollegaer.

 

Uddannelse

For at kunne søge en elevplads hos Jysk Rejsebureau skal du have en EUX Business med retningen kontor eller en HHX. Det kan også være, at du har en STX, HTX eller HF, der er suppleret med et 5-ugers EUD-s forløb – også med retningen kontor. Du taler og skriver flydende dansk og er også god til engelsk både i skrift og tale. Det er desuden en fordel, hvis du har kendskab til office-pakken.

 

Karrieremulighed

Elevuddannelsen strækker sig over to år og indeholder blandt andet min. 6 ugers skoleophold, samt en afsluttende fagprøve. En elevuddannelse hos Jysk Rejsebureau kan give mulighed for fastansættelse efter endt uddannelse.

 

Hvis du har en drøm om at blive administrationselev i Jysk Rejsebureau i Aarhus, så send os endelig en ansøgning via nedenstående link. Så kontakter vi dig hvis vi får en åbning der passer til dig.

Dele links


Log på og send uopfordret ansøgning

Tilbage til Ledige stillinger