Har du ambitioner om at udvikle dig inden for rejsebranchen med fokus på spændende destinationer – og måske på sigt blive Product Manager? Så har du nu chancen for at starte som Product Coordinator hos Jysk Rejsebureau.
I rollen som Product Coordinator bliver du en vigtig del af produktafdelingen, hvor du får indblik i hele paletten af opgaver: analyser, leverandørsamarbejde, rapportering og udvikling. Du kommer til at arbejde tæt sammen med dygtige kolleger og får en unik mulighed for at lære, hvordan vi skaber knivskarpe produkter til vores kunder.
I den første periode vil din primære opgave være at drive den sidste fase af implementeringen af vores nye CMS-system – en central platform, der samler kernen i vores produktudvikling. Det er et projekt med stor betydning for vores fremtidige processer, og du får mulighed for at præge, hvordan vi arbejder med produkter fremover. Sideløbende vil du blive introduceret til afdelingens årshjul, ligesom vi ser frem til at implementere nye spændende initiativer, hvor du vil være en uundværlig brik i implementeringen på tværs.
Det er lidt af en livsstil at være i Jysk Rejsebureau. Der er altid en livlig summen af rejsesnak og planlægning af den næste rejse – så hvis du ikke allerede har rejsefeber, inden du starter, får du det helt sikkert.
Vi arbejder målrettet ud fra vores seks værdier: professionelle, empatiske, holdspillere, målrettede, uformelle og eventyrlystne – og du kan selvfølgelig se dig selv bidrage positivt til de værdier.
Kan du genkende dig selv i det meste af ovenstående, og kunne du tænke dig at være en del af et stærkt og passioneret rejsebrand? Så send os din ansøgning og inkludér et rejse-CV.
Stillingen er fuldtid og placeret på Sct. Olufsgade i Aarhus C.
Ansøgning og CV sendes senest den 15. december.
Opstart: Snarest muligt.
| Ansættelsesform | Fastansat |
|---|---|
| Arbejdstid | Fuldtid |
| Startdato | Snarest |
| Løn | Efter kvalifikationer |
| Antal ledige stillinger | 1 |
| Beskæftigelsesgrad | 37 timer |
| By | Aarhus |
| Region | Midtjylland |
| Land | Danmark |
| Referencenummer | 2025/4 |
| Kontakt |
|
| Publiceret | 28.11.2025 |
| Sidste ansøgningsdag | 15.12.2025 |