Jysk Rejsebureau Grupper/B2B

Jysk Rejsebureau søger rejsekonsulenter gruppeafdelingen i Århus

Brænder du for at skræddersy og koordinere rejser for større grupper? Så er det måske dig vi leder efter.

Hos Jysk Rejsebureau oplever vi, at rejselysten og længslen efter at komme ud og mærke verden, er stor blandt grupperejsende. Derfor har vi brug for en rejsekonsulent, som kan hjælpe med at skræddersy unikke grupperejser. Vi lægger vægt på at finde en inspirerende og energisk kandidat, som kan bevare overblikket over fly-bookinger, hotelreservationer, udflugter, forsikringer og alle de andre elementer, som udgør en mindeværdig rejse.

Du må gerne have erfaring fra rejsebranchen, men det er ikke et krav. 

Hvorfor vil du gerne arbejde sammen med os?

Jobbet som rejsekonsulent i vores grupperejseafdeling er en unik salgsstilling, som kombinerer det bedste af tre verdener: rejser, salg og kundeservice. Afdelingen består af 14 andre grupperejsekonsulenter - nogle med et par års erfaring og nogle "gamle rejserotter" med rigtigt mange års erfaring. Derudover er vi et livligt rejsehus med samlet set 80 medarbejdere på vores hovedkontor i Aarhus og en virksomhed med ca. 140 medarbejdere i alt fordelt over hele landet. 

Hvis vi skal starte vores fælles eventyr sammen, kan du garanteret sige "ja" til nedenstående:

  • Du har en solid rejseerfaring - enten fra Europa eller oversøisk
  • Du bestræber dig altid på at overgå kundens forventninger, både i forhold til din kommunikation, sammensætning af rejser, aktiviteter, tilbud og destinationsviden
  • Du er resultatdrevet og trives i "sælgerrollen"
  • Du er en holdspiller, der er fleksibel og villig til at give dine kollegaer en hånd, når det er nødvendigt

Det praktiske:

  • Du skal regne med et intensivt oplæringforløb (i vores flysystemer, bookingsystem og leverandørsystemer) den første uges tid efter din opstart. 
  • Stillingen er som udgangspunkt 37 timer om ugen
  • Du må gerne have erfaring fra rejsebranchen, men det er ikke et krav
  • Løn fastsættes efter kvalifikationer
  • Tiltrædelse d. 6. februar 2024

Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17. december 2023. 

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Vicky Henneberg på 86 20 77 89.

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

 

 

 

 

 

 

Ansættelsesform Fastansat
Arbejdstid Fuldtid
Startdato 06. februar 2024
Løn Fastsættes efter kvalifikationer
Beskæftigelsesgrad 37 timer
By Aarhus
Land Danmark
Referencenummer 2023/16
Kontakt
  • Vicky Henneberg, 86207789
Publiceret 24.11.2023
Sidste ansøgningsdag 17.12.2023

Tilbage til Ledige stillinger